Fremragende årgang

..markant næse, god krop, tiltagende fylde,

blød og rund med alderen..

 

Sommertur til Diö

2-4. juni 1994

 

 

Allerede under det sidste kursusmodul havde holdet talt om, at man gerne ville mødes igen. Der var på holdet opstået mange gode relationer og venskaber, og det var ikke til at bære, hvis det bare skulle slutte uden videre.

 

Det var R&S deltagerne, der tog initiativet til dette første møde udenfor kursusregiet, og R&S’ kursusejendom i Diö i Sydsverige blev lejet som ramme.

 

 

Da Diö jo langt hen ad vejen er et rigtigt gør-det-selv sted, var der allerede i indbydelsen fordelt opgaver ud – og det tydede på en rigtig fornøjelig tur:

Digital: Aftensmad inkl. drikkevarer + 1 kasse Ramlöse + 1 kasse øl

KTAS: Morgenmad + 2 kasser øl

FDB: Frokost inkl. drikkevarer + 1 kasse Ramlöse + 1 kasse øl

R&S: Middag inkl. drikkevarer, samt kaffe, te, forfriskninger, kager, chokolade, frugt m.m. + 1 kasse øl

DR: Morgenmad + 2 kasser øl

 

 

Derudover var det lykkedes arrangementsfolkene at overtale Søren Ventegodt til at deltage som foredragsholder og inputgiver. Søren troppede i øvrigt op på Diö inkl. frue og lille barn.

Netop på dette tidspunkt var Søren Ventegodt (også) meget i vælten, på grund af nogle ret bastante udmeldinger vedrørende anvendelsen af midlerne indenfor sygehusvæsenet.

Vi blev også alle inviteret til at deltage i den livskvalitetsundersøgelse, som egentlig dannede baggrund for Sørens påstande om at selvvurderet livskvalitet havde(har) meget stor indflydelse på ens generelle helbred.

Et meget spændende og underholdende indlæg.

 

 

Om eftermiddagen var der arrangeret kanotur på Helge Å.

 

En utroligt hyggelig tur, hvorunder det også lykkedes for Kim A og Ole O. at miste en hel kasse flasker – heldigvis tomme – med en halv grønlændervending ude midt i Såganässjön…

”Tja, sådan går det jo, når man sætter økonomifolk til at styre..”, lød det tørt fra flere af de øvrige deltagere..! 

 

Lige før vi nåede tilbage til Diö, kæntrede endnu en kano, og ? og ? måtte også en tur i vandet, men det var tæt under land, så de kunne blot soppe i land.

 

Der var nogle stykker, som efterfølgende var temmelig glade for den store sauna i kælderen.

 

 

Aftenen var – som sædvanlig – afsat til fest.

Udover fremragende hjemmelavet mad og rigeligt med drikkevarer var der underholdning på programmet, for hvert firma var blevet bedt om at forberede et festligt indslag til aftenen.

 

R&S’ eget bidrag var en meget rørende tale til damerne ved Bræddehandleren.

 

KTAS havde taget en julefrokost-telefon-leg med, som gik ud på at manøvrere et telefonrør med lang ledning igennem de opstillede hold's beklædninger – en noget besværlig operation, som da også endte i rent kaos.

 

DR havde medbragt en festlig musikquiz, som satte alle vores huskeceller i sving – eller måske swing – og hvem kan glemme Finn’s store bestyrtelse over at ingen kunne gætte hans personlige favoritgruppe; The Temptations.

 

Hvad havde FDB med?

 

Og Digital?

 

 

Under og efter de festlige indslag blev der fortløbende serveret drikkevarer og kaffe med rigeligt avec...!

 

For selvfølgleig havde "nogen" også husket rigeligt med cognac og store cigarer. Det var i denne forbindelse at det viste sig at ikke alle var helt fortrolige med hvilken ende af cigaren, der skal dyppes i cognac’en før den tændes..!

 

 

Det blev sent, meget meget sent – og egentlig er der ikke så meget mere tilbage i hukommelsen, udover at færgen hjem fra Helsingborg gyngede urimeligt meget den efterfølgende formiddag...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(C) www.up93.dk