Fremragende årgang

..markant næse, god krop, tiltagende fylde,

blød og rund med alderen..

 

Nyheder

- fra ind- og udland

 

 

Sidste nyt...!

 

 

18. marts 2011

Thomas er netop udnævnt til Direktør for Dansk Handicap Forbund.
Vi siger tillykke

 

7. marts 2011

Faktura for 2011 er sendt ud

Husk at betale inden udgangen af marts

 

21. januar 2011

Også Marianne ser sig nødsaget til formelt at melde sig ud af foreningen. Det er vi også kede af.

 

3. januar 2011
John har besluttet at melde sig ud af foreningen, hvilket vi selvfølgleig er kede af.

 

22. september 2010

Turen til Kerteminde er vel overstået og hjemmesiden opdateret med omtale af arrangementet.

 

19. august og 7. september 2010

Indbydelser og dagsorden til efterårsarrangementet er sendt ud

 

3. september

Endnu et jubilæum blandt medlemmerne.

Klaus K. har i 25 år hjulpet R&S / NCC fremad i Danmark. 

 

2. maj 2010

Så skete det uundgåelige: Det første af foreningens medlemmer træder ind i pensionistlivets hellige haller.

Den første juni 2010 bliver Torben således en del af ældrebyrden.. 

 

16. april 2010

Så blev forårets arrangement afviklet. En spændende og lærerig dag hos COOP og et hyggeligt gensyn med sidevognene på Vallensbæk Havn.

 

3. april 2010

Efter indtil flere computernedbrud er det nu lykkedes Judy at få genfundet alle bilag m.v., så regnskabet for 2009 kunne gøres op. Regnskabet er netop udsendt, men er desværre ikke særligt opløftende læsning.

Kassen er stort set tom, og hvis ikke et enkelt kontigent var blevet forudbetalt, var vi havnet med røde tal på bankbogen..

Regnskabet kan findes her.  

 

7. marts 2010

Faktura for 2010 er nu udsendt.

HUSK at betale inden udgangen af marts.

 

1. marts 2010

Et jubilæum kom forbi.

I 40 år har Ole O udholdt TDC (eller også er det omvendt) 

 

12. novenber 2009

Så er datoerne for 2010 arrangementerne fastlagt.

- Forårets arrangement vil blive afholdt på Dronningens 70 års fødselsdag; fredag d. 16/4-2010 og

- Efterårets tur er fastlagt til weekenden 17-19 september, somewhere vest for Storebælt.

Årets gennemgående tema bliver Corporate Social Responsibility (CSR)

 

12. november 2009

Vi har fået en kærlig hilsen fra Freddie B. Jørgensen, som var Digital's kursusansvarlige og "medstifter" af UP/93 kurset.

Han har nu sin egen lille lonsulentvirksomhed. 

 

24. september 2009:

Nu er der kun 3 måneder til jul - og så blev der også plads til en lille finurlig skattejagt på siden.

Se bagsiden for mere info.

 

22. september 2009:

Hjemmesiden er nu opdateret med alt om den herlige tur til Mullerup, ligesom der er lagt en del billeder ind i galleriet.

Med hensyn til sidstnævnte, så mangler vi stadig gode billeder fra arrangementerne i 2007 og bagud. Der må også gerne lægges billeder op fra forårsarrangementer

 

31. august 2009:

Så er programmet kommet for efterårets arrangement. Og igen er der lagt naturoplevelser med i posen.

 

24. april 2009:

Forårets arrangement forløb rigtig fint, og vi kan nu se frem til endnu en - forhåbentlig - lærerig og inspirerende sceance til september på Skipperkroen i Mullerup Havn. Denne gang skal vi altså ikke besøge Jarlen fra Bothwell, men derimod mindet over Ole Botved.

Der blev også besluttet et par justeringer til vedtægterne - præcis ordlyd kommer fra Kim W. snarest.

 

17. februar 2009:

Vi har i dag modtaget den uendeligt triste og meget chokerende meddelelse om at Finn ikke længere er iblandt os.

At kort tids sygdom skulle ende så brat, chokerer os voldsomt.

Finn var en af de ihærdigste drivkræfter i vores forening  - især i forbindelse med vore udlandsture.

Med sit altid smittende humør og positive indstilling var han en stor inspiration for vores lille sluttede gruppe.

Han vil virkelig blive savnet.

I denne stund går vore tanker mest til Birthe og den nærmeste familie, for hvem tabet og sorgen må overgå alting.

Vi mangler ord....

 

27. november 2008:

Den nye bestyrelse v. Giovanni har meldt tema og datoer ud for arrangementerne i 2009.

Tema bliver: Ledelsesrollen og kommunikation - en gammel traver, men stadig aktuel

Datoer for arrangementerne:

- Fredag 24/4 - formodentlig hos Post Danmark

- Fredag 18/9 til søndag 20/9 - på Diö  

 

30. oktober 2008:

Foreningens vedtægter er - med mindst mulig margen - ændret på en ekstraordinær elektronisk generalforsamling.

Da der samtidig er en lille justering i ordlyden af §1, skal vedtægterne endeligt konfirmeres ved næste samling - forårsarrangementet 2009.    

 

1. oktober 2008:

Siden bliver lukket midlertidigt for at få ombygget layout. Forventes i luften igen 5. oktober

 

23. september 2008:

Torben har igangsat et renoveringsarbejde omkring vore vedtægter. De trænger til en ansigtsløftning og almindelig opdatering.

Som et spændende nyt tiltag forventer vi at de reviderede vedtægter kan vedtages via en elektronisk ekstraordinær generalforsamling

 

15. september 2008:

Foreningen UP/93' hjemmeside og billedgalleri kom omsider i luften

 

9. september 2008:

Referat fra årets generalforsamling udsendt fra Kim W

 

12. marts 2008:

Søren Kjær Tholstrup meddeler at han ønsker at udtræde af foreningen

 

---o---

 

På denne side anbringer vi nyheder om foreningen og dens medlemmer.

F.eks.: Nyt job, ny adresse, ny mail, nye børnebørn - og hvad der ellers er nyt og relevant for de øvrige medlemmer

 

..og når listen bliver for lang, laver vi et arkiv med "gamle" nyheder.. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- Toget kørte til tiden i dag. DSB er ved at undersøge hvorfor..

 

 

(C) www.up93.dk